top of page
DSC_4592.jpg

Hesten

Påklædning af hesten er jo i og for sig simpelt nok - du skal blot overveje hvilken stil af billeder du ønsker og tilrettelægge herefter!

Ved portrætter anbefaler jeg altid trense eller en pæn grime.

Ved ridning er det hestens normale udstyr, men selvfølgelig pudset flot op!

Det er alfa og omega, at du pudser og gør hestens udstyr rent.

Ved ridebilleder skal du huske at beslutte om du ønsker bandager, gamacher, samt hvilken farve det skal være i!

Det er altid klassisk og stilrent at gå med hvidt underlag. Men en fed pangfarve er ikke at kimse af.

Dig selv

Påklædning af dig selv er straks en anden sag. Tøjkrisen kender jeg selv alt til! Så lad mig endelig prøve at være lidt behjælpelig!

Ved portrætter så tænk over, om du vil have det til at ligne naturlige hverdagsbilleder, hvor dig og din hest bare tilfældigvis er fanget på et billede, eller om det skal være det helt store outfit, hvor der ingen tvivl er om at det er planlagt!

Begge dele kan give flotte resultater - det skal bare være gennemført!

Sæt dit hår, så det passer til tøjet, det afdæmpede hverdagstøj med normalt løst hår, eller en stram hestehale. Til det store outfit gør du lige så meget ud af hår og makeup!

Ved ridebilleder, så prøv at koordiner dit ridetøj i farve med det udstyr du giver din hest på - det giver det pæneste mest naturlige udgangspunkt.

Husk at pudse dine ridestøvler og tag ikke det beskidte tøj på fra dagen før. Det er så ærgerligt når pletterne kan ses på billederne!

DSC_5407-Edit-Edit_edited.jpg
bottom of page